Poda hegn - til forsiden

Din varekurv

- er tom...
GÅ TIL HEGNSKASSEN

Bedre sikkerhed med Multinet®

Multinet® er et nyt produkt som Poda har lanceret i Danmark.

Montage af Poda MultinetDet klassiske net til sikringshegn, også kendt som maskinfletværk, har den svaghed, at når den første tråd er brudt, så bliver hullet i hegnet let større. Som løsning på det problem har Poda introduceret Multinet®, hvis særlige konstruktion gør hegnet ekstra svært at forcere.

Multinet® er fremstillet med gennemgående tråde i hærdet stål, der er samlet med en såkaldt krydsknude, mens maskinfletværk alene er »vævet« med tråd af blød stål. Brug af hærdet stål betyder, at trådene er sværere at klippe over med en almindelig skævbider, mens de gennemgående tråde medfører, at alle tråde skal klippes, før nettet kan skubbes til side. Derfor er Multinet® mere tidskrævende at forcere end maskinfletværk.

Det er i særdeleshed kunder fra det offentlige, som har bestilt det sikre Multinet®, hvilket især skyldes det miljømæssige aspekt ved hegnet.

Miljøvenligt hegn

Poda Økopæl- Hvis man ønsker et miljøvenligt hegn, kan man vælge at få monteret Multinet på vores Økopæle, som er lavet af træsorten robinie. En særlig type træ, der er kendetegnet ved meget lang holdbarhed helt uden brug af imprægnering, det vil sige miljøfremmede stoffer. Fremstilling af træpæle har et bedre CO²-regnskab end fremstilling af stålpæle. Derudover er det muligt at anvende pælene som brændsel, når de har aftjent deres formål.

Poda Økopæle er desuden FSC®-certificeret, hvilket betyder, at produktionen er baseret på bæredygtig skovdrift.
Poda Hegn på InstagramPoda Hegn på YouTubePoda Hegn på FacebookPoda Hegn på Google+Poda bruger cookies2017 © Poda A/SKatalogNyhedsbrevKontakt