Poda hegn - til forsiden
Indtast dit postnummer her,
så finder vi dit lokale Poda center:

Din varekurv

- er tom...
GÅ TIL HEGNSKASSEN

Hegnsnyt nr. 6: Indhegning af de historiske ruiner i Igaliku

I Grønland er der også brug for hegn. I samarbejde med Kommune Kujalleq indledte Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i 2010 et renoveringsprojekt i Igaliku, omkring ruinerne af det katolske bispesæde, der stammer fra år 1126. Til sommer skal græssende får være med til at pleje ruinområdet.

Hornbæk EngeÉn af de kraftige Økopæle slås det sidste stykke ned med en forhammer. Hårdt arbejde - og om sommeren er der ofte meget varmt i bygden. Alligevel må man sige: Hvilken flot arbejdsplads! Foto: Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
Igaliku og de gamle Nordboere
Engene vest for RandersIgaliku er en bygd i Sydgrønland, beliggende i bunden af Igaliku fjorden, 35 km. øst for Narsaq.
Igaliku blev kaldt Gardar af Nordboerne i middelalderen.
Nordboerne boede her fra ca. år 1000 til ca. 1450, hvorefter de forsvandt.
I år 1126 blev her etableret et romersk-katolsk bispesæde.
Bygden blev igen beboet fra 1781 og siden har der været drevet landbrug på stedet.
Landbruget i nyere tid var først mest kvæghold, senere fortrinsvis får.
I dag bor der permanent 30-35 mennesker i Igaliku.
Et populært turistmål om sommeren, med bl.a. vandrerhjem.
Ud over ruinerne af Gardar er her storslået natur, godt fiskevand og mulighed for bestigning af det nærliggende, knap 1700 m. høje fjeld.
Der er ca. 30 minutters sejlads til/fra lufthavnen i Narsarsuaq.

Find nærmeste forhandler
Find nærmeste forhandler »



I bygden Igaliku i Sydgrønland vokser græsset og marehalmen med en iver, som er ved at tage magten fra de historiske middelalderruiner, der findes her.

Løsningen på problemet var at etablere et hegn omkring ruinområdets ca. 8.700 m2, hvor en flok får fremover skal holde græsset i skak. Poda Hegn har leveret materialer til hegnet, og Georg Nyegaard, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, har venligt orienteret om projektet.

Igaliku var hjemsted for de gamle Nordboere, der drev landbrug på stedet og i 1126 byggede et romersk-katolsk bispesæde i bygden.

Nordboerne forsvandt i ca. 1450 og først i 1781 blev bygden igen beboet. Landbruget blev da etableret ved at genbruge Nordboernes gamle marker, og efter bygdens grundlæggelse har man i vidt omfang brugt stenene fra ruinerne til at bygge beboelseshuse og stalde af.

Arbejdet med at sætte ruinområdet i stand har strakt sig over flere sæsoner, og undervejs måtte der tages hensyn til både bygdens beboere og den historiske lokalitet.

Klaplåge i Hornbæk EngeDet kraftige Poda Supernet spændes op ved hjælp af et spil, monteret på en ATV’er. Foto: Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.

Jorden dyrkes stadig helt op til ruinområdet, og en nutidig have strakte sig ind over ruinerne af en historisk kostald, så et stengærde måtte flyttes, inden det nye hegn kunne opsættes.

Et eksisterende hegn omkring en anden have måtte desuden fjernes, og der blev opsat ekstra låger, så de lokale beboere ikke behøvede at omlægge deres sædvanlige ruter gennem ruinområdet.

Hegnsmontagen er beundringsværdigt udført uden specialudstyr og hydraulisk pælehammer. Gravningen af hullerne til hegnspælene måtte i øvrigt udføres forsigtigt, da det var en god anledning til at undersøge jorden for levn, der kan kaste mere lys over Nordboernes liv.

Til sommer kommer fårene ind i den nye indhegning og kan begynde deres ”arbejde” med at få de historiske ruiner frem i lyset.



I bygden Igaliku i Sydgrønland vokser græsset og marehalmen med en iver, som er ved at tage magten fra de historiske middelalderruiner, der findes her.

Løsningen på problemet var at etablere et hegn omkring ruinområdets ca. 8.700 m2, hvor en flok får fremover skal holde græsset i skak. Poda Hegn har leveret materialer til hegnet, og Georg Nyegaard, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, har venligt orienteret om projektet.

Igaliku var hjemsted for de gamle Nordboere, der drev landbrug på stedet og i 1126 byggede et romersk-katolsk bispesæde i bygden.

Nordboerne forsvandt i ca. 1450 og først i 1781 blev bygden igen beboet. Landbruget blev da etableret ved at genbruge Nordboernes gamle marker, og efter bygdens grundlæggelse har man i vidt omfang brugt stenene fra ruinerne til at bygge beboelseshuse og stalde af.

Arbejdet med at sætte ruinområdet i stand har strakt sig over flere sæsoner, og undervejs måtte der tages hensyn til både bygdens beboere og den historiske lokalitet.



Jorden dyrkes stadig helt op til ruinområdet, og en nutidig have strakte sig ind over ruinerne af en historisk kostald, så et stengærde måtte flyttes, inden det nye hegn kunne opsættes.

Et eksisterende hegn omkring en anden have måtte desuden fjernes, og der blev opsat ekstra låger, så de lokale beboere ikke behøvede at omlægge deres sædvanlige ruter gennem ruinområdet.

Hegnsmontagen er beundringsværdigt udført uden specialudstyr og hydraulisk pælehammer. Gravningen af hullerne til hegnspælene måtte i øvrigt udføres forsigtigt, da det var en god anledning til at undersøge jorden for levn, der kan kaste mere lys over Nordboernes liv.

Til sommer kommer fårene ind i den nye indhegning og kan begynde deres ”arbejde” med at få de historiske ruiner frem i lyset.


Tilmeld dig Podas Nyhedsbrev
Poda Hegn på InstagramPoda Hegn på YouTubePoda Hegn på FacebookPoda Hegn på Google+Poda bruger cookies2017 © Poda A/SKatalogNyhedsbrevKontakt