Poda hegn - til forsiden
Indtast dit postnummer her,
så finder vi dit lokale Poda center:

Din varekurv

- er tom...
GÅ TIL HEGNSKASSEN

Inteview med Lars Hansen, Poda Hegn Randers

Lars, hvordan er du havnet hos Poda?

I 1996 havde jeg lige solgt min virksomhed i autobranchen. Samtidig havde min kone Anja og jeg købt et hus på landet og havde brug for noget hegn. Da Poda-manden kom med hegnet spurgte han, om jeg ikke kunne tænke mig at sælge Poda hegn. Jeg svarede, at han bare kunne komme med det, så skulle jeg nok få det solgt.

Hvad fik dig til at tage beslutningen om at blive selvstændig igen i 1998?

Tja, svaret er vel ikke usædvanligt. Det, at være sin egen herre og selv at kunne tilrettelægge sin egen tid, det tiltaler mig.

Hvad har så været den største udfordring?

Den største udfordring har været at skaffe et fornuftigt kundegrundlag. I vores område var Poda ikke repræsenteret særlig godt. Så vi måtte starte helt fra bunden og bruge mange kræfter på at bygge kundegrundlaget op. Det har vi nu.

Har du nogen sinde fortrudt beslutningen om at starte hos Poda?

Nej, aldrig!

Hvad er det bedste ved at være i Poda koncernen?

Det er svært at svare på entydigt. Der er en række ting. En stærk markedsføring. Det er en stor tilfredsstillelse at arbejde med et godt navn. Et navn, der også er kvalitetsminded, i den bedre klasse. Så er kundegruppen solid, og det sikrer et minimum af bøvl med restancer og en fornuftig indtjening.

Hvad er det værste ved at være i Poda koncernen?

Ikke noget. Ikke noget, der er slemt. Selvfølgelig er det irriterende, når man en sjælden gang ikke kan få enkelte produkter hurtigt nok. Men sådan kan markedet jo være til tider, og det er kunderne også indstillet på. Men det er, som sagt, ikke slemt hos Poda; jeg har oplevet det værre i andre brancher.

Hvordan har det påvirket din forretning, da du begyndte at bruge underentreprenører til montage, så der blev mere tid til salg?

Vi har oplevet en markant, stor stigning i salget.

Lever det, de laver, op til dine og Podas kvalitetskrav?

Man skal være efter dem. Man skal fortælle dem, hvordan arbejdet skal gøres og kontrollere det arbejde de laver. Men så virker det. Og jeg kan bruge tid til salg.

Hvordan har det påvirket din familie, at du blev selvstændig i Poda?

Jeg har jo været selvstændig før. Men faktisk er påvirkningen positiv. Har man et positivt arbejdsliv påvirker det jo familielivet positivt.

Din kone, Anja, arbejder også i firmaet?

Ja, hun er også ansat. Hun passer telefonen og udarbejder tilbud. Og vi er begge ikke bange for at tage arbejdshandskerne på. Men det skal man også, hvis man vil have økonomisk succes.
Poda Hegn på InstagramPoda Hegn på YouTubePoda Hegn på FacebookPoda Hegn på Google+Poda bruger cookies2017 © Poda A/SKatalogNyhedsbrevKontakt