Naturpleje med Poda Hegn

Hvordan skaber man balance mellem åbne landskaber, græssende dyr og publikums adgang til naturen? Det er et emne i flere af de lande, hvor Poda Hegn arbejder. Mange steder er naturpleje nødvendig for at bevare naturen, og hos Poda laver vi løsninger, der spiller en central rolle i fremtidens bæredygtige naturpleje. I denne artikel kan du læse om:

👉 Hvorfor er naturpleje nødvendigt?

👉 Hvad er naturpleje og naturgenopretning?

👉 Hvilke dyr anvendes til naturpleje?

👉 Hvordan kan Poda hjælpe med dit naturplejeprojekt?

👉 Mulighed for tilskud til naturpleje

Du kan se vores video, hvor vi fortæller om naturpleje eller scrolle ned for at læse mere 👇

Hvorfor er naturpleje nødvendig?

Uden naturpleje vil mange naturområder gro til med buske og træer, som vil fortrænge de lysåbne arealer, der er afgørende for en række truede planter og dyr. Historisk set blev mange naturtyper som enge, overdrev og heder opretholdt gennem menneskelige aktiviteter som græsning, høslæt og træfældning. Over tid har opdyrkning og intensivt skov- og landbrug reduceret de lysåbne naturtyper, og i dag må disse unikke områder plejes for at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed - dét man kalder biodiversitet. Biodiversitet handler om variationen af liv – fra synlige arter som fugle og vilde blomster til de mindre synlige, men lige så vigtige mikroorganismer og insekter. Mange sjældne arter stiller specifikke krav til deres levesteder, og en målrettet plejeindsats er nødvendig for at sikre deres overlevelse og trivsel.

Naturpleje med græssende dyr er nøglen til at bevare de naturlige landskaber og sikre levesteder for et rigt og varieret dyre- og planteliv. Her er der brug for hegn, og i tæt samarbejde med lodsejere, naturforvaltere og landmænd tilbyder Poda Hegn skræddersyede hegnsløsninger, der skaber balance mellem natur og det omgivende miljø 🌳

Naturpleje og naturgenopretning

Naturpleje og naturgenopretning hænger tæt sammen og suppleres ofte af hinanden.

Naturgenopretning handler om at genskabe de naturlige processer i landskabet, for eksempel ved at omdanne drænede jordarealer til vådområder, genskabe slyngede å-forløb, og genindføre store, vilde dyr der bidrager til den dynamik og variation der engang fandtes i naturen 🦬

Derfor er naturgenopretning typisk en tidsbegrænset indsats, der ændrer et område for at genskabe dets oprindelige tilstand, mens naturpleje er en vedvarende indsats der vedligeholder naturen. 

Hvilke dyr anvendes til naturpleje?

Naturpleje kræver en målrettet indsats. En plejeplan kan beskrive områdets særlige arter, mål for plejen og konkrete metoder såsom græsningsmønstre og bekæmpelse af invasive planter. Valget af dyr afhænger derfor både af området og formålene.

🐄 Kvæg holder større områder åbne og skaber de eftertragtede, lysåbne naturtyper. De store dyr tramper f.eks. vissen vegetation ned, og selv kokasserne er med til at skabe gode levesteder for forskelligt insekt- og planteliv.

🐑 Får græsser tæt og skaber lav vegetation, mens geder også æder grovere planter, som andre dyr normalt undgår. Derfor er de effektive til rydning af buske og invasive planter.

🐎 Heste græsser selektivt og efterlader sjældne planter som orkidéer urørte, mens deres tunge vægt skaber små fordybninger i jorden, der fremmer ny fremblomstring.

I særlige projekter anvendes også vilde dyr som f.eks. europæisk bison, der engang var vildtlevende i naturen, men i dag er en truet art. Det kaldes ”rewilding” – at give plads til naturens egne, oprindelige arter. Samtidig kan disse projekter spille en vigtig rolle i arbejdet med at øge bestanden af dyrene ved at opdrætte dem under kontrollerede forhold på deres naturlige levesteder.

Dyr som elge og vildsvin skaber med deres adfærd unikke levesteder for insekter og planter. I Danmark er disse dyr ikke længere fritlevende, og på grund af risikoen for smittespredning til tamsvin er der et politisk ønske om ikke at genindføre vildsvin. Til gengæld er der mulighed for at udsætte vildsvin i naturparker og skove, så længe områderne er forsvarligt indhegnede 🐗

Se nogle af de hegnsløsninger, som Poda har lavet til forskellige naturplejeprojekter her

Hvordan kan Poda hjælpe med dit naturplejeprojekt?

Afgræsning med dyr som kvæg, får, geder og vildheste er en af de mest anvendte metoder til naturpleje. Det er både naturligt og effektivt, men også et billigere og mere skånsomt alternativ til maskiner og menneskekraft.

Poda Hegn er specialist i at skabe indhegninger, der muliggør effektiv afgræsning og drift. Sikre hegn er forudsætningen for at dyrene holdes på området, hvor de skal græsse, og gennemprøvede konstruktioner og kvalitetsmaterialer sikrer et hegn med en lang levetid og et minimalt behov for vedligeholdelse.

Ofte er der tale om afsides beliggende naturområder, hvor der ikke er adgang til 230V strøm til et elhegn. Her kan Poda sørge for solcelle- og batteridrevne elhegnsløsninger, der kan drive endog meget store elhegn. En hegnsalarm giver mulighed for at kontrollere elhegnet på mobiltelefonen, og giver besked i tilfælde af uheld eller driftsforstyrrelser, så man hurtigt kan reparere hegnet.

Drikkevandsforsyning er et andet vigtigt område, for det er ikke altid, at drikkevand er frit tilgængeligt for dyrene. Her kan Podas soldrevne markpumpe levere vand fra f.eks. en brønd, sø eller å og skabe et sikkert drikkested for dyrene. Frostfri helårsdrikkekar kan desuden sørge for drikkevand i vinterperioden.

Foruden etablering af hegn, strøm og vandforsyning tilbyder Poda også andre praktiske løsninger som småbroer, stenter og passager samt fangefolde, der ofte er nødvendige i arbejdet med dyrene. Fangefolde kan enten opbygges med mobile stålelementer eller bygges som en permanent fangefold.

Færiste, klaplåger og særlige, handicapvenlige låger der ”lukker af sig selv”, så dyrene ikke risikerer at slippe ud, indgår også i mange naturplejeprojekter. På den måde gøres naturområderne tilgængelige og attraktive for publikum.

Sammen med Poda Hegn kan lodsejere og naturforvaltere bidrage til at skabe en rigere natur med naturpleje – til gavn for både dyreliv, mennesker og miljø. Her kan du se nogle af de naturplejeprojekter som Poda Hegn har bidraget til

Mulighed for tilskud til naturpleje

Du kan søge om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, hvis du er lodsejer eller forvalter af arealer der er udpeget som ”Natura 2000”-område, eller områder der har en høj naturværdi (HNV-områder) med en HNV-score på 5 eller derover. Tilskudsordningen hedder ”Rydning og forberedelse til afgræsning”.

⭐ Læs om tilskudsordningen her

EU’s LIFE-program støtter desuden større naturprojekter, hvor indhegning til naturpleje kan indgå. LIFE-midler administreres typisk af myndigheder eller konsortier. Private lodsejere kan typisk ikke ansøge alene, men kan deltage i projekter som samarbejdspartnere.

Hvorfor skal du vælge Poda?

Årtiers erfaring

Totalentreprise

Vi passer på miljøet

Garanti for kvalitet