FAQ – 10 spørgsmål og svar om støjhegn
Er du generet af en støjende vej, støj fra en varmepumpe, eller er du nabo til en støjende virksomhed, så kan det være svært at finde ro i dagligdagen. Heldigvis kan et støjhegn hjælpe med at reducere støjniveauet og skabe mere fred og ro.
I denne artikel vil vi besvare nogle af de mest stillede spørgsmål om støjhegn:
- Hvad er et støjhegn?
- Hvorfor skal man have støjhegn?
- Hvordan virker støjhegn?
- Hvor effektivt er et støjhegn?
- Hvad består et støjhegn af, og hvilke materialer absorberer lyd?
- Hvilken isolering til støjhegn?
- Hvilken type støjhegn skal jeg vælge?
- Hvor højt skal et støjhegn være?
- Hvad koster et støjhegn?
- Kan man få tilskud til støjhegn?
Har du et spørgsmål, som du ikke finder svaret på her, så tøv ikke med at kontakte os. Dit lokale Poda-center er ekspert i hegnsløsninger, og rådgiver dig gerne om hegnskonstruktion, materialer, vedligeholdelse og meget mere. Kontakt dit Poda-center her
Du kan se vores video, hvor vi fortæller mere om støjhegn eller scrolle ned for at læse mere👇:
1. Hvad er et støjhegn?
Et støjhegn, også kaldet støjdæmpende hegn, lydhegn eller lyddæmpende hegn, bruges som en barriere til at dæmpe støjen fra eksterne støjkilder som trafikerede veje, togbaner eller industriområder. Et støjhegn kan også bruges til at dæmpe støj fra interne støjkilder, f.eks. støj fra en varmepumpe. Derfor vil støjhegn både være en god løsning til dig der f.eks. bor tæt på en vej, har en støjende varmepumpe, og for industrivirksomheder, der er beliggende tæt på boligområder og gerne vil mindske støjforureningen fra anlæg og maskiner.
Hos Poda har vi mange forskellige støjhegn, da de fleste lukkede hegn har en vis lyddæmpende effekt da de reflekterer støjen. Gælder det reflekterende støjhegn har vi både tætte raftehegn, træhegn som f.eks. Lund havehegn og komposithegn. Ønsker du derimod en mere effektiv støjdæmpning, skal du kigge mod de særlige støjhegn, der absorberer støjen. Her tilbyder vi både vores eget støjhegn; DeciFence og 2 forskellige udgaver af Rockwools Noistop støjhegn.
2. Hvorfor skal man have støjhegn?
Støj kan medføre at kroppen bliver stresset og at man bliver forstyrret i sin søvn. Støj i sig selv er ikke umiddelbart sundhedsskadelig, men støjen har en række følgevirkninger, der endda kan føre til sygdomsforløb, hvis man udsættes for støj i længere tid. EU´s miljøagentur vurderer, at længerevarende udsættelse af støj fra omgivelserne kan føre til hjertekarsygdomme og metaboliske effekter, nedsat kognitiv indlæring hos børn, samt alvorlige gener og søvnforstyrrelser.
Derfor er det vigtigt at overveje et støjhegn, hvis man er udsat for meget støj. Et støjhegn kan hjælpe med at reducere støjniveauet og skabe en mere fredfyldt atmosfære i din have, dit hjem eller på arbejdspladsen. Støjhegn kan desuden hjælpe med at beskytte mod vind, da de elementer der absorberer støjen, er tætte og massive, og dermed også giver læ.🍃
3. Hvordan virker støjhegn?
Støjhegn virker ved enten at reflektere eller absorbere lydbølger fra støjkilder. Reflekterende støjhegn reflekterer lyden tilbage imod kilden, mens absorberende støjhegn absorberer lyden. Vi anbefaler det absorberende støjhegn i langt de fleste tilfælde, så du ikke bare sender støjen med ekstra kraft tilbage imod din genbo. I særlige tilfælde kan den reflekterende type anvendes, hvis støjreduktionen skal maksimeres og der ikke umiddelbart er nogle at reflektere støjen i retning af.
4. Hvor effektivt er et støjhegn?
Effektiviteten af et støjhegn afhænger af forholdene på stedet, hvor støjhegnet skal (eller kan) opsættes. Hvor meget støjen dæmpes, afhænger af en række faktorer, herunder støjkildens type, og afstanden til den. Højden og typen af støjhegnet samt placeringen i forhold til stedet der skal beskyttes mod støj, har også en væsentlig betydning.
Et korrekt opsat støjhegn kan reducere støjen med op til 22 decibel (dB). Når man vurderer, hvor meget et støjhegn dæmper lyd, er det vigtigt at huske, at 3 dB teoretisk set svarer til en halvering af støjen. Men i praksis oplever det menneskelige øre ikke støjreduktion på samme måde. For at en person skal opfatte støjen som halveret, kræves en reduktion på 10 dB. Derfor kan man nødvendigvis ikke forvente at opleve en halvering af støjen, selvom de tekniske støjmålinger viser det.
5. Hvad består et støjhegn af, og hvilke materialer absorberer lyd?
Støjhegn kan fremstilles af en række forskellige materialer. Stolper og rammer er normalt udført i træ eller galvaniseret stål, mens det lydisolerende materiale indeni rammerne kan bestå af stenuld, som anvendes i Noistop® støjhegnene fra ROCKWOOL®. Stenuld er ét af de mest effektive materialer til at dæmpe lyd, men andre lydabsorberende materialer omfatter glasuld, mineraluld eller genanvendt glasfiber som bruges i Poda DeciFence® – vores upcyclede og økonomiske støjhegn til haven.
Når du vælger et støjhegn, skal du sikre dig, at materialerne passer til dit behov og budget. Overvej også, hvad materialevalget betyder for hegnets forventede levetid.
6. Hvilken isolering til støjhegn?
En af de bedste typer isolering til støjhegn er stenuld. I både Noistop Essential og Noistop Steel anvendes en kerne af ROCKWOOL® stenuld, der effektivt blokerer og absorberer støjen. Stenuld er både holdbart, ikke-brændbart og 100 % genanvendeligt.
Podas eget støjhegn, DeciFence, bygger på en innovativ tilgang til isolering ved at genanvende kasserede glasfiberprodukter, f.eks. fra udtjente vindmøllevinger, som kerne i støjhegnet. Glasfiberen omdannes til fiberstrimler, der har fremragende lydabsorberende egenskaber. Ved at bruge genbrugsmaterialer indtænkes "upcycling" i støjhegnet, da der tilføjes ny værdi til materialer, der ellers betragtes som problematisk affald. Én af fordelene ved DeciFence er desuden, at skadedyr som mus og rotter ikke bryder sig om at danne bo i glasfibre, i forhold til andre materialer.🐭🐁
7. Hvilken type støjhegn skal jeg vælge?
Hos Poda kan du vælge mellem støjhegn til både privat og professionel brug. Støjhegnene Noistop Essential og Poda DeciFence er designet til at passe særlig godt ind i en have eller omkring en privat ejendom.
Noistop® Essential
Noistop-hegnene er konstrueret med et kraftigt gitter på ydersiden, der er velegnet til at lade klatreplanter gro op ad hegnet. Med tiden kan planterne fuldstændig dække hegnet og få det til at smelte flot ind i omgivelserne.🌱
Som noget unikt kan Noistop Essential støjhegnet også monteres (eller eftermonteres) med ekstra paneler i ægte træ, hvilket giver hegnet et varmt og tiltalende udseende. Træpanelerne fås i lyst eller mørkt træ, og kan f.eks. sættes på hvert andet hegnsfag, så der kommer variation i hegnets udtryk.
Du kan læse mere om Noistop Essential her
Poda DeciFence®
Poda DeciFence er designet med et øje for både bæredygtighed, økonomi og et tiltalende, design. Hegnsmodulerne er fremstillet i varmebehandlet træ, der forlænger træets levetid helt uden brug af kemikalier. Den støjabsorberende kerne i hegnet er fremstillet af ”upcyclet” glasfiber, der stammer fra bl.a. kasserede vindmøllevinger, som ellers ville være endt som problematisk affald.♻🌲
Anvendelsen af genbrugsmaterialer gør DeciFence til et godt økonomisk alternativ til andre støjhegnstyper, og hegnet har desuden et naturligt udtryk, der passer godt ind i f.eks. en have. Hvis du foretrækker looket af et træhegn, er DeciFence den ideelle støjhegnsløsning for dig.🏡
Du kan læse mere om DeciFence her
Noistop® Steel
Til krævende formål anbefaler vi Noistop Steel, som er et særligt effektivt støjhegn. Kernen af stenuld er her på hele 11 cm, hvor kernen i Noistop Essential er på 6 cm. Noistop Steel er typisk det støjhegn du ser langs motorveje og i industrielle områder, hvor hegnet skal være højt og kraftigt. Ligesom Noistop Essential er Noistop Steel konstruktionen også velegnet til beplantning med klatreplanter, så det med årene får et flot udseende som en levende hæk.
Du kan læse mere om Noistop Steel her
8. Hvor højt skal et støjhegn være?
Generelt set vil et højt støjhegn reducere støjen mere effektivt end et lavt støjhegn, da lydbølgerne umiddelbart vil udbrede sig lige over hegnets top, og derefter vil sprede sig i alle retninger, også ned mod jorden igen. Et højt hegn forskubber punktet for støjudbredelsen opad, og området der bliver beskyttet mod støj, bliver da større.
For optimal effekt anbefaler vi, at et støjhegn er over 180 cm højt. Støjhegn opbygges af moduler, så det kan laves i forskellige højder. Hos Poda tilbyder vi støjhegn op til 3 meter i højden, så du kan få den optimale løsning til dit behov.📏
Det er vigtigt at undersøge lokale regler og bestemmelser for at sikre, at støjhegnet opføres i en lovlig højde. Det er en god idé at kontakte kommunen for at få klarhed over, hvad der er muligt – f.eks. hvis din grund ligger ud til en offentlig vej.
Som udgangspunkt gælder hegnsloven. Hvis hegnet opføres som et fælleshegn i et skel, må hegnet ifølge hegnsloven være mellem 180 og 200 cm højt. Står hegnet indenfor en afstand af 175 cm fra skellet er der tale om ”egne hegn”, og så kan afstanden til skellet lægges til højden: Hvis hegnet står 50 cm. fra skellet, må det altså være 250 cm højt. Endnu længere inde på grunden betegnes hegn som ”indre hegn”, og så er hegnet ikke omfattet af hegnsloven. Her må man i princippet selv bestemme højden, men der er dog grænser, hvis hegnet er til gene for naboerne. Man taler her om den naboretlige tålegrænse.🏘
9. Hvad koster et støjhegn?
Hos Poda kan du købe støjhegn i forskellige prisklasser afhængigt af dine behov. Prisen på et støjhegn afhænger af en række faktorer, herunder højden, længden, typen og naturligvis de materialer, hegnet er lavet af. Vi anbefaler, at du undersøger hvilket støjhegn der passer bedst til dine behov, og indhenter flere tilbud for at finde den bedste pris på dit støjhegn.
10. Kan man få tilskud til støjhegn?
Ja, det er muligt at få tilskud til støjhegn. Som en del af regeringens infrastrukturplan for 2035; ”Danmark Fremad”, er et af de 5 pejlemærker at reducere trafikstøj. Regeringen ønsker at afsætte 3 mia. kr. til bekæmpelse af støjreduktion fra trafikken, herunder en pulje til støjskærme i særligt støjbelastede boligområder. Du kan læse mere om infrastrukturplanen her: https://www.trm.dk/publikationer/2021/danmark-fremad-infrastrukturplan-2035
Derudover er det en god idé at holde øje med kommunale tilskudsordninger, hvor private boligejere har mulighed for at søge tilskud til støjreduktion. Du kan læse mere om kommunale tilskudsordninger her: https://roligbolig.dk/tilskud-og-stotte/
Husk!: Du kan altid få hjælp fra dit lokale Poda-center. Vi står klar med rådgivning og tilbud. Kontakt os her