Kend din Poda Hegnspæl

Fem årtiers erfaring med hegn har vist os, at der er stor forskel på de trykimprægnerede træpæle, der findes på markedet. Når du vælger Podas klassiske, trykimprægnerede hegnspæl, er du sikker på at dit hegn kommer til at holde i mange år. Men hvad skal du være opmærksom på, når du anskaffer hegnspæle, og hvordan foregår trykimprægneringen egentlig? Læs mere om Poda Hegnspælene herunder.

I denne artikel bliver du klogere på:

👉 Hvorfor er fyrretræ bedst til trygimprægnering?

👉 Hvorfor runde hegnspæle?

👉 Hvordan vælger jeg den rigtige trykimprægnering?

👉 Sådan fungerer trykimprægnering hos Poda

Fyrretræ – det bedste valg til trykimprægnering

Podas trykimprægnerede hegnspæle er fremstillet af europæisk fyrretræ i høj kvalitet. Fyrretræ udmærker sig ved sin lige stamme, robusthed og høje bæreevne, og så egner det sig særlig godt til trykimprægnering. Årsagen er, at fyrretræ kan imprægneres helt ind til kerneveddet - i modsætning til f.eks. grantræ, der har en lukket porestruktur og derfor vanskeligt lader sig imprægnere. I praksis vil fyrretræ derfor optage 3-4 gange mere imprægneringsmiddel end gran, som kun kan imprægneres 2-3 mm. dybt. Modstandsdygtigheden mod råd er derfor betydeligt bedre for hegnspæle fremstillet af trykimprægneret fyrretræ, og det er en af grundene til, at vi giver vi dig 20 års garanti på Poda Hegnspæle.

Hvorfor runde hegnspæle?

Poda Hegnspæle er runde og cylinderdrejede, og det er der en god grund til. Det er nemlig kun det yderste lag træ i en træstamme (kaldet ”splinttræet”) der kan imprægneres. I en rund hegnspæl er kernetræet derfor omsluttet af det imprægnerede splinttræ. Er hegnspælen derimod kantet, er der savet i splinttræet, og det betyder, at kerneveddet ofte er utilstrækkeligt beskyttet eller helt blottet. Derfor holder runde hegnspæle bedre end kantede hegnspæle.

Vælg den rigtige trykimprægnering

Når du skal vælge hegnspæle til dit hegn, er det vigtigt at kende forskel på simpel imprægnering og den trykimprægnering, som vi anvender hos Poda. Nogle producenter og byggemarkeder reklamerer nemlig med ”imprægnerede” træpæle, som du kan risikere blot er dyppet i en imprægneringsvæske af tvivlsom kvalitet. Det har intet til fælles med den korrekte trykimprægneringsproces.

Du skal desuden være opmærksom på, at der også indenfor trykimprægnering er flere forskellige kvalitetsklasser. Hvis træet er beregnet til beklædning eller andre formål, hvor træet monteres over jorden, er træet trykimprægneret til netop dét formål, men det er ikke tilstrækkeligt til en hegnspæl der står i jorden. Derfor er en Poda Hegnspæl altid trykimprægneret i den højeste kvalitetsklasse, der er beregnet til træ i permanent jordkontakt: Det er den europæiske trykimprægneringsstandard EN 351-1, klasse 4, og Nordisk Træbeskyttelsesråd (NTR) klasse A.

Valget af imprægneringstype har derfor afgørende betydning for en hegnspæls levetid. Selvom du kan opleve, at en Poda Hegnspæl er lidt dyrere i indkøb end andre pæle, får dit hegn til gengæld en betydelig længere levetid og er dermed billigst i det lange løb.

Sådan fungerer trykimprægnering hos Poda

  1. Først anbringes de fortørrede træpæle i en stor kedel, der virker som en trykbeholder. Kedlen lukkes helt tæt, og der skabes et vakuum. Fugten slipper ud af træet - lidt ligesom en svamp, der presses sammen.
  2. Specielt udviklede træbeskyttelsessalte fyldes derefter i kedlen, mens vakuummet opretholdes.
  3. Træbeskyttelsessaltene presses ind i træets splintved under et højt tryk på over 8 bar i mindst 1 time. I dette trin i processen vender træet tilbage til sin oprindelige form - tænk på en svamp, du slipper grebet om.
  4. Processen afsluttes med en ny vakuumfase, hvor overskydende imprægneringsmiddel opsamles og genbruges. Det gør, at der ikke er overskydende imprægneringssalte som kan vaskes ud af de færdige hegnspæle.
  5. Til sidst skabes endnu et udligningsvakuum, hvorefter træet forlader kedlen. Hele trykimprægneringsprocessen er certificeret og nøje kontrolleret, så vi véd præcis, hvor meget imprægneringsmiddel der er blevet absorberet i træet. Det sikrer, at en Poda Hegnspæl altid har en ensartet, høj kvalitet og holder så længe som muligt.

Se vores udvalg af trykimprægnerede hegnspæle her

Hvorfor skal du vælge Poda?

Årtiers erfaring

Totalentreprise

Vi passer på miljøet

Garanti for kvalitet