Sådan hegner du vildtet ude

Hjorte, krondyr, harer og vildsvin kan forårsage betydelige skader og økonomiske tab på træer, afgrøder og anden vegetation. Derfor er det ofte nødvendigt at hegne vildtet ude af f.eks. skovkulturer, marker, frugtplantager, golfbaner og haver.

Her i artiklen får du et indblik i de forskellige hegnsløsninger som vi sælger og opsætter for vores kunder i Poda Hegn.

Om vildthegn

Valget af hegn afhænger af flere faktorer: Områdets størrelse, dyrene der skal hegnes ude – og så spiller udseende og økonomi selvfølgelig også en rolle.

Generelt kan man sige, at et typisk vildthegn i praksis virker som en hindring, fremfor en uigennemtrængelig barriere. Vildet vil instinktivt gå udenom et hegn der udgør en forhindring, men jo større indhegningen er, jo vanskeligere bliver det at holde dyrene ude. Især hvis vildtet er stresset eller der er mangel på føde, vil de forsøge at komme ind i enhver indhegning. Man taler om det ”tryk” (eller ”vildttryk”), der er på hegnet, og derfor kan der f.eks. være forskel på, hvor højt et hegn der er nødvendigt i et bestemt område.

Om skovhegn

Vildthegn bruges ofte i forbindelse med skovrejsning, og kaldes derfor også for skovhegn. Nyplantede træer er sårbare i de første år efter udplantningen, hvor hjorte og harer ynder at æde og gnave i både skud og bark. De unge træer hæmmes i deres vækst, bliver misformede eller går i værste fald ud.

Et skovhegn sikrer, at dine træer kommer godt fra start og udvikler sig hurtigere, indtil de er store nok til at tåle bidskader fra vildtet. Det mindsker samtidigt perioden, hvor der er behov for renholdelse omkring skovkulturen. Derfor kan omkostningen til en indhegning hurtigt tjene sig hjem.

Et skovhegn laves som et nethegn i en typisk højde på 140-160 cm, hvis hovedproblemet er råvildt.

Skal der hegnes mod kronvildt bør hegnet forøges til mindst 170 cm.

Skovhegn kan enten udføres som en permanent indhegning eller som en midlertidig indhegning, der kun er beregnet til at stå i en kortere årrække, mens skoven etablerer sig - typisk 5 til 10 år.

Sådan får du et godt vildt- eller skovhegn

Et permanent hegn bør laves i materialer i højeste kvalitet og konstrueres efter bedste standard. Ender og hjørner laves her som parallelogrammer, som holder til det kraftige træk fra nettet, når det strammes op. Vedligeholdelsen på sådan et hegn er minimal, og da du undgår reparationer og udskiftninger i utide, giver det den bedste hegnsøkonomi på langt sigt.

Pælene kan enten være trykimprægnerede pæle i fyrretræ eller naturpæle i robinie. Sørg for at vælge pæle, hvor du er sikker på kvaliteten. I Poda yder vi som altid 20 års garanti på vores trykimprægnerede pæle, og pæle i robinietræ er almindeligt kendt for deres lange holdbarhed. Det er ikke usædvanligt, at en kraftig robiniepæl holder over 30 år i kontakt med jorden. Hos Poda finder du både almindelige robiniepæle og miljøcertificerede robiniepæle under navnet Økopæl®.

Poda Supernet: Kongen af nethegn

Et særligt godt vildt- eller skovhegn laves med Poda Supernet®. Supernettet udmærker sig ved, at alle samlinger mellem de lodrette og vandrette hegnstråde er fæstnet med en speciel ”tightlock”-knude. De lodrette tråde er gennemgående, og alle trådene er ekstra kraftige, med en dimension på 2,5 mm og udført i varmgalvaniseret, hærdet stål (high tensile). Det medfører flere fordele:

👉 Særdeles god styrke, stabilitet og holdbarhed.

👉 Større afstand mellem pælene er mulig, hvorved du sparer både montagetid og omkostninger til pæle.

👉 Supernettets fjedrende virkning klarer hårde påvirkninger og skåner desuden dyrene, hvis de uforvarende springer ind i hegnet.

Standard net: Stålgærder

Stålgærde kaldes også ”knyttet net”, og er en let til middelkraftig nethegnstype. Her er samlingerne mellem trådene udført på en mere enkel måde, hvor de lodrette tråde er snoet omkring de vandrette tråde. Dimensionen på trådene er 1,9mm og 2,45mm for kanttrådene. Podas stålgærder er varmgalvaniserede efter høje standarder, så holdbarheden på disse nethegn er stadig fremragende. Hos Poda finder du også en økonomisk ”light” udgave med lidt spinklere tråde, specielt beregnet til midlertidige skovhegn.

Stålgærder fås i mange højder og udførelser til forskellige formål. Du kan kende de forskellige nethegn på de 3 cifre, der indgår i navnet, f.eks. ”140/11/15”. ”140” angiver, at højden er 140 cm. Det andet ciffer, ”11”, angiver, at nettet har 11 vandrette tråde og det sidste ciffer, ”15”, at der er 15 cm mellem de lodrette tråde.

Haretætte nethegn

Har du harer i området, kan du vælge en ekstra tæt nethegnstype, såsom 140/20/15. Her angiver cifret ”20” i betegnelsen, at der er hele 20 vandrette tråde i nettet. Hvad du derimod ikke umiddelbart kan se ud fra betegnelsen er, at dette net fortættes mod bunden, så det skærmer specielt godt mod små dyr. Denne nethegnstype kaldes netop ”haretæt”. Trådafstanden mellem de nederste 13 tråde er blot 5 cm, hvorefter den øges til 10 cm og sluttelig 15 cm helt i toppen af hegnet, hvor det ikke er nødvendigt at hegnet er så tæt.

Hegn mod kronvildt

Hvis et vildthegn eller skovhegn også skal afværge krondyr, skal nethegnets højde forøges til mindst 170 cm og gerne mere, men nethegn er ikke den eneste hegnsløsning.

Krondyr er store hjorte, som også har en stor appetit på kartofler, majs, raps og andre afgrøder. Nogle steder færdes de i flokke, som efterlader sig omfattende markskader. Hvis opgaven udelukkende drejer sig om at holde kronvildt ude af en mark, kan hegnet udføres som et rent elhegn med 4 eller 5 strømførende tråde. Sammenlignet med nethegn er det en meget omkostningseffektiv hegnsløsning. Vores kunder har gode erfaringer med denne type hegn, og melder om drastisk reducerede tab på grund af mistede afgrøder.

Har du spørgsmål eller brug for vildthegn, så kontakt dit Poda-center. Poda-centret kender forholdene, hvor du bor og kan hjælpe dig, så du får den helt rigtige hegnsløsning.

Du finder dit nærmeste Poda-center her

Se også vores standarder/anvisninger for de mest anvendte vildt- og skovhegn her

Se også letvægtslåger til vildthegn

Hvorfor skal du vælge Poda?

Årtiers erfaring

Totalentreprise

Vi passer på miljøet

Garanti for kvalitet