Ønsker du et klassisk, hvidt hestehegn til ridebane eller fold er Dallas hegnet det helt rigtige valg. Dette eksklusive lægtehegn er udført i gennemfarvet, hvidt kunststofmateriale, så du helt undgår vedligeholdelse med maling. En fremragende og konkurrencedygtig hegnsløsning.
Dallas hegnet er kendt for at holde både form og farve. Lægterne kommer ikke til at ”hænge”, og plastmaterialet er UV-stabilt, så det forbliver hvidt. Der er 10 års garanti på Dallas.
Dallas hegnet er et hestehegn i topklasse. Udover det eksklusive udseende, sikrer en grundig montage et virkelig stabilt hegn, der holder i mange år fremover.
Dallas er et nyt design med flotte, kraftige lægter, der er indfældet midt i stolperne. Det giver et elegant udseende, der er helt ens fra begge sider. Hegnsstolperne er i fuld længde og monteres solidt i jorden.
Hegnet er stærkt og formstabilt, og en vigtig egenskab ved hegnet er, at det er fleksibelt og eftergivende, hvis f.eks. en hest ved et uheld løber ind i det. Sammen med hegnets glatte overflader øger det sikkerheden for både dyr og mennesker.
Dallas hegnets højde og antal lægter kan tilpasses til dit behov. Som standard leveres hegnet med 2 lægter med 32 cm mellem lægterne og med 3 lægter med 27 cm mellem lægterne. Hegnshøjden er typisk 120 cm for et 2-lægtehegn og 140 cm for et hegn med 3 lægter. Pæleafstanden er i alle tilfælde 2,5 meter.
Som tilbehør fås både enkelt- og dobbeltlåger. Afstanden mellem de vandrette lægter i lågerne matcher det valgte hegn, så din fold får et perfekt, harmonisk udseende.
Alle Podas produkter er kendetegnet ved høj kvalitet og holdbarhed. Det bakker vi gerne op med vores velkendte Poda-garantier. For at give dig et præcist overblik, har vi samlet garantierne her.
Poda-centrene råder over en specialiseret maskinpark og veluddannet fagpersonale. Som en del af Poda-gruppen trækker hvert Poda-center desuden på betydelige fælles erfaringer og ressourcer - også når de helt store opgaver skal løses.
Et samarbejde med dit lokale Poda-center er kort fortalt din sikkerhed for et vellykket hegnsprojekt - gang efter gang!
For at du lettere kan få en prisidé om de forskellige hegn, har vi lavet en vejledende meterpris på materialerne til de enkelte hegnstyper. Meterpriserne er et overslag og dækker de basale materialer; pæle og lægter, tråd eller reb som beskrevet. Priserne er ekskl. omkostninger til hjørner, fittings og montage. Priserne på et hegn kan desuden variere på grund af terrænforhold. Vi anbefaler derfor, at du kontakter dit lokale Poda-center for udspecificeret tilbud på dit næste hegnsprojekt.
Der tages forbehold for eventuelle tastefejl, udsolgte varer samt udefra kommende pris- og afgiftsændringer.
Vi har monteret hegn siden 1975. Derfor tør vi godt love effektiv og professionel montage af dit hegn
Lad Poda stå for din indhegning. Dit lokale Poda center udarbejder gerne et godt tilbud på dit kommende hegnsprojekt.
Download vores katalog, som er fyldt med inspiration til dit nye hegn
Skriv til os, så vender vores lokale Poda Partner tilbage hurtigst muligt
Din lokale Poda partner er klar med svar
og kompetent rådgivning
Siden 1975 er Poda over hele landet blevet synonymt med god kvalitet, lang holdbarhed og dermed god hegnsøkonomi.
Poda tager gerne hånd om hele dit hegnsprojekt. Med Poda som din hegnspartner er du sikret en effektiv og holdbar hegnsløsning.
I Poda lægger vi vægt på ordentlige forhold for mennesker, dyr og miljø. Derfor er vi naturligvis også FSC-miljøcertificeret trædistributør.
Det er ofte umuligt at vurdere kvalitet med det blotte øje. Når du vælger hegn fra Poda, er kvaliteten i orden - med op til 25 års garanti.